Vedligeholdelse

Vedligeholdelse almen lejemål

Når du bor alment til leje, er det boligorganisationen der generelt har vedligeholdelsespligt. Det betyder at de skal holde bygninger osv. i forsvarlig stand. Dog påhviler dele af den indvendige vedligeholdelse lejeren.

Men hvor går grænsen mellem udvendig og indvendig vedligeholdelse?

​​Den indvendige vedligeholdelse vedrører:

  • Maling af lofter og vægge
  • Tapetsering
  • Lakering af gulve
  • Hvidtning

Alt andet vedligehold er udvendig vedligeholdelse.

Boligorganisationen har pligt til at hensætte penge til at udføre større vedligeholdelsesarbejder i afdelingen. Der skal dog ikke henlægges penge til moderniseringer og forbedringer.

Din boligorganisation er forpligtet til at sørge for den udvendige vedligeholdelse, dvs. alt det der ikke er indvendig vedligeholdelse, f.eks.:

  • Tag
  • Kældre
  • Facader
  • Loftsrum
  • Opgange
  • Faldstammer

Medmindre andet er aftalt, skal boligorganisation også udføre reparationer i den enkelte lejlighed, f.eks.:

  • Udskiftning af køkkenbord
  • Gulvbelægning
  • Vinduer
  • Cisterner
  • Køleskab
  • Komfur
  • Vandhaner o. lign.

Vedligeholdelsesordninger for indvendig vedligeholdelse, der er to forskellige vedligeholdelsesordninger.

A-ordningen: vedligeholdelse i bo perioden påhviler lejeren.

Dette omfatter:

  • Hvidtning
  • Maling
  • Tapetsering
  • Gulvbehandling
  • Træværk omkring døre og vinduer

Herudover påhviler istandsættelse ved fraflytning lejeren.

B-ordningen: Lejer indbetaler til vedligeholdelseskonto, og derved overgår vedligehold af lejligheden til boligorganisationen og afdelingen.

  • Istandsættelse ved fraflytning overgår ligeledes til boligorganisationen.
  • Installationer i lejligheden skal afdelingen afholde uanset hvilken ordning der bliver brugt. Dette gælder dog ikke ved forsømmelse fra lejers side.